
Fødevaregruppen
Når du driver en fødevare- eller drikkevareproduktion, står du sjældent kun med én udfordring ad gangen. Det kan være alt fra salg og distribution til produktudvikling, kapacitet, samarbejder og det at holde retning, mens hverdagen kører.
Fødevaregruppen er en erfagruppe for fødevare- og drikkevareproducenter, hvor vi mødes med ligesindede for at få inspiration og sparring på konkrete udfordringer i virksomhederne. Vi deler viden og erfaringer i et fællesskab, der er tænkt langsigtet og udviklende.
Hvem netværket er for
Fødevaregruppen er relevant for dig, der arbejder med fødevare- eller drikkevareproduktion og gerne vil:
-
sparre med andre producenter om aktuelle udfordringer og muligheder
-
dele erfaringer om det, der virker i praksis, og det der ikke gjorde
-
få nye perspektiver på salg, distribution og forretningsudvikling
-
være en del af et professionelt fællesskab, der løfter over tid

Sådan foregår netværket
Fødevaregruppen er bygget op som en erfagruppe, hvor indholdet tager udgangspunkt i deltagernes behov. Typisk arbejder vi med konkrete cases fra deltagernes hverdag, så du kan få input på alt fra salgs- og distributionsvalg til drift og udvikling, og samtidig høre, hvordan andre har grebet lignende situationer an.
En gang om året inviterer vi en ekstern oplægsholder, der kan give nye perspektiver og inspiration udefra. Det er tænkt som et fagligt løft, der supplerer erfaringsudvekslingen i gruppen og giver nye idéer at tage med tilbage i virksomheden.
Hvad du typisk får med hjem fra et møde
- sparring på egne udfordringer og cases med andre producenter
-
inspiration til løsninger på aktuelle muligheder og barrierer
-
input til salg og distribution baseret på erfaringer fra andre
-
relationer, du kan trække på mellem møderne
Spilleregler og forventninger
Netværket fungerer bedst, når vi kan dele erfaringer åbent, konkret og i et rum, hvor man kan spørge dumt uden at det ender som frokostsnak på hele egnen.
-
Fortrolighed: Det, der deles i netværket, bliver i netværket. Vi citerer ikke hinanden uden aftale.
-
Deltagelse: Du må gerne komme for at lytte, men du får mest ud af netværket, når du også byder ind med en case, et eksempel eller et spørgsmål.
-
Deltagerstyret indhold: Emnerne prioriteres af deltagerne, så møderne følger jeres behov og det, der faktisk presser sig på i hverdagen.
-
Fokus på praksis: Vi holder det konkret og bruger møderne på det, der kan flytte noget i hverdagen.
Praktisk og pris
Pris for deltagelse pr. år:
Medlemmer af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd: 1.000 kr. ekskl. moms pr. år
Ikke-medlemmer af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd: 2.500 kr. ekskl. moms pr. år

