
CFO-netværk
Når du sidder med CFO-ansvaret, bliver du hurtigt bindeleddet mellem strategi og drift. Du skal skabe retning ud fra tal, få beslutninger til at lande rigtigt, og samtidig håndtere krav, risici og nye forventninger til alt fra rapportering til bæredygtighed.
Netværket samler CFO’er fra forskellige brancher, så vi kan udveksle erfaringer og sparre om konkrete strategier inden for arbejdet i lokale virksomheder. Vi deler både det, der virker, og det der ikke gjorde, så du kan træffe beslutninger med bedre overblik og mindre mavefornemmelse.
Hvem netværket er for
Netværket er relevant for dig, der arbejder som CFO eller har ansvar for økonomiledelse og gerne vil:
-
sparre med andre CFO’er om prioritering, beslutninger og retning
-
få nye perspektiver på strategi, risici og økonomisk styring i praksis
-
hente inspiration til, hvordan andre arbejder med teknologi, innovation og ESG
-
blive skarpere på, hvordan CFO-rollen kan drive udvikling og skabe værdi for forretningen

Sådan foregår netværket
For at netværkssamarbejdet bliver bedst for alle, er det medlemmerne, der foreslår og prioriterer, hvilke emner vi skal arbejde med. Det betyder, at møderne tager udgangspunkt i det, der er aktuelt lige nu, ikke det der står i et standardprogram.
Vi mødes fire gange om året og mødes skiftevis hos de deltagende virksomheder. Værtskab på skift giver et mere konkret afsæt for dialogen, fordi vi kan tage udgangspunkt i virkelige cases, processer og valg fra hverdagen som CFO.
Hvad du typisk får med hjem fra et møde
-
sparring på egne cases med andre, der sidder med samme type ansvar
-
input til prioritering: hvad skal du gøre mere af, mindre af, og stoppe med
-
konkrete perspektiver på, hvordan andre arbejder med strategi, teknologi og ESG i praksis
-
relationer i lokalområdet, du kan trække på mellem møderne
Spilleregler og forventninger
Netværket fungerer bedst, når vi kan dele erfaringer åbent, konkret og i et rum, hvor man kan spørge dumt uden at det ender som frokostsnak på hele egnen.
-
Fortrolighed: Det, der deles i netværket, bliver i netværket. Vi citerer ikke hinanden uden aftale.
-
Deltagelse: Du må gerne komme for at lytte, men du får mest ud af netværket, når du også byder ind med en case, et eksempel eller et spørgsmål.
-
Deltagerstyret indhold: Emnerne prioriteres af deltagerne, så møderne følger jeres behov og det, der faktisk presser sig på i hverdagen.
-
Værtskab på skift: Vi mødes hos hinanden, så vi får indblik i forskellige løsninger, arbejdsgange og virkeligheder, ikke kun det der plejer at virke.
Praktisk og pris
Pris for deltagelse pr. år:
Medlemmer af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd: 5.000 kr. ekskl. moms pr. år
Ikke-medlemmer af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd: 10.000 kr. ekskl. moms pr. år

