
Beierholm Revision
Beierholm er Danmarks foretrukne revisions- og rådgivningsvirksomhed for mindre og mellemstore virksomheder. Vi hjælper kunderne til en mere enkel økonomisk administration og støtter dem med sparring og rådgivning i forbindelse med udvikling af deres forretning.
Vi har lokale kontorer over hele Danmark og en række specialister inden for skat, investering og finansiering, forretningsudvikling, digitalisering og automatisering, bæredygtighed m.v.
I Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medarbejdere de bedste rammer.

Din fremtid starter her
Drømmer du om en karriere fyldt med tal, udvikling og kundekontakt i øjenhøjde? Så er du landet det rigtige sted. Hos os får du en verden af muligheder, når du vælger at starte din karriere som trainee.
Vi tilbyder to unikke traineeuddannelser, der begge giver dig en solid platform til en fremtid i økonomi- og revisionsverdenen.
Glæd dig: Vores uddannelsesforløb er trygt, motiverende og tilpas udfordrende.
Vælg mellem to forskellige traineeuddannelser
Som outsourcing-trainee arbejder du med bogholderi og digitalisering, og du uddanner dig til en karriere med fokus på virksomhedernes økonomifunktion. Dette program er ideelt for dig, der ønsker at være en central del af virksomheders daglige økonomiske drift og udvikling.
Som revisortrainee arbejder du mod en karriere som revisor, hvor du får indgående kendskab til revision og rådgivning. Her bliver du en betroet rådgiver for virksomheder og hjælper dem med at navigere gennem komplekse økonomiske landskaber.
Uanset hvilken retning du vælger, kan vi love dig en spændende og udfordrende uddannelse med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling.
Jobmuligheder i Ringkøbing, Holstebro og Hvide Sande
Der er mulighed for at starte som trainee på et af vores tre kontorer hvert år i september. Søg i god tid – du kan se de aktuelle jobopslag her
Hvad får du som revisortrainee i Beierholm?
Hos Beierholm har vi rammerne til at give dig den bedste start på din karriere indenfor økonomi og revision.
Mulighederne for udvikling er mange, hvis du har lysten og evnerne.
Du får som trainee hos os:
- Et to-årigt velafprøvet intro- og uddannelsesforløb med start i september
- En erfaren buddy, der får dig godt i gang
- Løn under uddannelse, sundhedsordning mv.
- Du får hurtigt ansvar som en vigtig del af teamet
- De bedste rammer at udvikle dig i
- Muligheder for efteruddannelse, karriereforløb og specialisering – og som revisortrainee får du udgifter dækket til HD

Din fremtid efter traineeforløb
Som trainee vil du opleve to spændende og lærerige år hos Beierholm, hvor du kan se frem til en spændende forsmag på en karriere indenfor revision og økonomi. Vi tilbyder attraktive ansættelsesforhold i en stor organisation, hvor karriere- og uddannelsesmulighederne er mange.
Karriere som outsourcingkonsulent
Vores to-årige uddannelsesforløb som outsourcing-trainee klæder dig godt på til en spændende karriere som outsourcingkonsulent. Du får indblik i kundernes økonomifunktioner og erfaring med forskellige systemer og økonomiske processer.
Som outsourcingkonsulent løser du opgaver inden for digitalt bogholderi, afstemning af regnskabsposter, indberetning af moms og afgifter og lønadministration – og på sigt kan du blive specialist indenfor dit eget område.
Karriere som revisor
Der er flere muligheder med en bestået revisortraineeuddannelse i hånden. Du kan fx videreuddanne dig inden for revision som cand.merc.aud. – eller måske hvis du har et mål om at blive statsautoriseret revisor.
Som revisortrainee får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af kunder, hvilket giver en unik indsigt i forskellige forretningsmodeller og udfordringer.
Læs mere om vores uddannelsesforløb – vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Har du spørgsmål?
Kontakt:
Anne Smed Falkesgaard
Sektionschef
afa@beierholm.dk
+45 96 13 62 22